Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — DanmarkNorge og Sveriges samlede historie. I det træfyldte Skandinavien var der ikke noget stort behov for at lave værktøjer af mineraler. Derfor er der den dag i dag ikke mange fund fra den skandinaviske stenalderbronzealder eller jernalder bortset fra et begrænset antal værktøjer lavet af sten, bronze og jern, nogle få smykker og andre pyntegenstande samt stendysser.
Dog eksisterer en vigtig samling af udbredte stentegninger, kendt som helleristninger. Da isen trak sig tilbage, begyndte rensdyr at græsse på de sletter, som befinder sig i det nutidige Danmark og sydlige Sverige. Her eksisterede Ahrensburgkulturenstammer, som jagede i I disse områder var der ikke mange træer ud over arktisk hvid birk og rønmen nåleskoven blev langsomt udbredt.
I det 7. En kultur kaldet Maglemosekulturen levede i Danmark og det sydlige Sverige, og nord for dem, i Norge og det meste af det vestlige Sverige, opstod Fosna-Hensbackakulturen som hovedsageligt levede langs de rigtvoksende skoves kyster. Ved at bruge ild, både og stenværktøjer kunne disse stenaldermennesker overleve i det nordlige Europa.
Disse tidlige folkeslag havde kulturelle traditioner meget lig dem, der i vore dage kendes i de nordligste regioner — områder som FinlandRusland og over Beringstrædet til den nordligste del af Nordamerika med dele af nutidens Alaska og Canada. Op gennem det 6.
I disse skove fandtes forskellige dyrearter så som urokserbisonerelge og kronhjorte. De lokale stammer, kaldet Kongemosekulturenlevede af disse dyr. Ligesom deres forgængere jagede de også sæler og fiskede i de fiskefyldte farvande. Nord for Kongemosefolket levede andre jægere og samlere i det meste af det sydlige Norge og Sverige, kaldet Nøstvet- og Sverigefrågorefterkommere af Fosna-Hensbackakulturen.
Disse kulturer jagede stadig i slutningen af det 6. Gennem det 5. Snart begyndte Ertebøllefolket også at dyrke jorden, og omkring f. Gennem det 4. Nøstvet- og Lihultstammerne lærte nye teknologier af de fremrykkende jordbrugere, dog ikke landbrug, og blev til grubekeramisk kultur hen imod slutningen af det 4.
Disse grubekeramiske stammer stoppede jordbrugernes fremtrængen og tvang dem sydpå ind i det sydvestlige Sverige. Nogle mener, at jordbrugerne ikke blev dræbt eller jaget bort, men i stedet frivilligt blev en del af den grubekeramiske kultur. Mindst én boplads lader således til at have været blandet, nemlig Alvastra bopladsen.
Skandinavien nåede bronzealderen ret sent sammenlignet med resten af Europa via handel.